Vil du være vores nye rengøringsassistent?

Vil du være vores nye rengøringsassistent?

Vi søger en ny kollega til vores rengøringsteam

Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk er grundlagt i 1947 og fungerer i dag som en af landets største landbrugsskoler med alle landmandsuddannelsens specialeretninger og to lederuddannelser. Skolen er smukt placeret ved Nibe med udsigt over Limfjorden. Der er cirka 50 ansatte på skolen. Skolen har cirka 200 årselever på landmandsuddannelsen, hvor af de 160 er kostskoleelever. På Lundbæk prioriteres kostskolelivet højt, hvor eleverne har mulighed for at kombinere den faglige uddannelse med sociale aktiviteter i trygge rammer.

Er du den vi søger?

Rengøringsafdelingen på Nordjyllands Landbrugsskole består af 2-3 medarbejdere der varetager følgende hovedopgaver:

  • Daglig rengøring af skolens fællesområder, klasseværelser, idrætshal og personalekontorer mv.
  • Rengøring af elevværelser efter afslutning af skoleforløb
  • Medvirke til klargøring af lokaler til specielle lejligheder, herunder eksamen, kursusafholdelse og fester

Vi tilbyder:

Stillingen er en fuldtidsstilling med start 1. august 2021. Vi forestiller os, at mødetiden er:
Mandag – torsdag:    7:30 – 15:30
Fredag:                        8:00 – 13:00

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ferie afholdes overvejende i forbindelse med skolens feriekalender.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist er fredag den 18. juni kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes på mail med relevante bilag til skolens Administrationsleder Tinne Sauer: ts@njylls.dk

Ansættelsessamtaler:

Vi afholder ansættelsessamtaler medio uge 25

I overensstemmelse med GDPR-reglerne giver ansøger automatisk ret til, at skolen kan opbevare den samlede ansøgning i op til et år efter fristen med henblik på at afklare ift. andre fremtidige ansættelsesmuligheder. Herefter destrueres materialet – se mere her.