FAQ: Hvad får jeg ekstra på en EUX-landmand?

FAQ: Hvad får jeg ekstra på en EUX-landmand?

På EUX får du to uddannelser på en uddannelses tid. Du får en landmandsuddannelse, med samme høje faglige niveau som den almindelige erhvervsuddannelse. Samtidig får du en studentereksamen som giver dig adgang til en bred vifte af videregående uddannelser. Det er dog ikke en helt almindelig studentereksamen, da vi i gymnasiefagene vinkler mange af emnerne mod f.eks. landbrug, dyrevelfærd, miljø og klima. På den måde bliver du udfordret på dine holdninger, du lærer at se landbruget fra flere forskellige vinkler og du vil måske opdage nye muligheder.