Vi startede året med.. Corona og fjernundervisning

Et nyt år startede og vi håbede alle det ville blive uden Corona – men sådan skulle det ikke gå. Elever, undervisere, køkkenpersonale, rengøringsteam, pedeller, nattevagter, administrativt personale og forstander. Ja, vi prøvede alle at holde fanen høj, til trods for Corona 🤷
 
Kreativiteten blev sat på prøve. Maren, David og Grundforløb 2 fik i den grad tænkt ud af boksen. Udendørs idræt på Teams. Hvordan klarer man det? En god gåtur og et smukt vejr dannede grundlag for, at Maren og David samtidig kunne få videregivet nogle vigtige informationer om skoleforløbet, VFU mv. til vores nye elever. To 🦗med ét 🎾.

Vi prøvede at få det bedste ud af situationen, men glædede os alle til, at 
vi igen måtte spille en fodboldkamp sammen i hallen, sidde side om side i spisesalen og nyde køkkenets lækkerier. Og sidste men ikke mindst, startede vi året med at glæde os helt vildt til, at få vores elever ind på skolen igen og se dem i den “virkelig verden” og ikke den virtuelle.