Agrarøkonomer i Letland/Litauen

 

Forfatter: Frederik Myrup, Lundbæk Agrarøkonom 2022. 

Vi rejste mandag aften den 26/9 til Letland på studietur. Vi startede med at besøge Alex Rasmussen og så to af hans gårde. Den ene, hvor der årligt bliver produceret 94.000 slagtegrise og den anden med 2.600 søer. Vi fik en spændende fortælling om historien og Alex Rasmussens karrierevej. Dagen efter returnerede vi til Alex’s kontor og var ude og se hans planteavlsejendom. Her fik vi en god snak om fremtidsmulighederne og organisationen. På dag tre arbejdede vi med organisation og ledelsesstrategi med Alex Rasmussens virksomhed som case. Udover de faglige spændende oplevelser, har der også været plads til hygge, kulturelle oplevelser og en tur i sø og sauna

Andet besøg på Letland/Litauen turen gik til Michael Abildstrup, der driver Klagati Agro. Michael, der dyrker 2.500 HA med hvede, byg, raps og hestebønner er bosat i Danmark, men befinder sig på gården i højsæsonen. Det var et flot besøg på en veldrevet og velholdt ejendom.

Udover spændende fagligt indhold har vi også været et smut i Riga, på sightseeing, løbehjul, og lækker mad

Vi har været på besøg ved Hans Christian Nissen. Hans Christian driver en mælkeproduktion med 1150 køer og var på vej til at udvide til det dobbelte. De kom fra at have 600 køer i bindestald, så det var utroligt spændende at se denne kæmpe udvikling. Hans Christian havde nogle virkelig spændende perspektiver på strategi og ledelse. Der er sket en stor udvikling på ejendommen, og ambitionerne fra den fremtidige drift var enorme. Vi blev vist rundt af driftslederen fra ejendommen, en ung mand der ville fremad og som havde nogle utroligt spændende perspektiver på hvor bedriften skulle være i fremtiden. Han havde to sites med hver 2200 hektar. Så der var også nok maskineri at kigge på. Han havde blandt andet en gammel russisk traktor som vi fik lov at prøve. Rigtig spændende besøg og vi glæder os til at følge virksomheden i fremtiden.

Ved sidste besøg inden turen gik hjem var vi på besøg ved Idavang. Der er ca. 30.000 søer i Litauen og Idavang har de 15.000 af dem. Den ejendom som vi har været på besøg ved har 6.000 søer og har 48 ansatte. Idavang har i alt 12 ejendomme i Litauen. På de forskellige ejendomme går de rigtig meget op i biosikkerhed hvilket betyder at inden man skulle ind på ejendommen skulle man have skiftet sko og sprittet fingre og inden man skal ind til dyrene skal man i bad og have nyt tøj på, dette skal alle medarbejder og besøgene

Samtidig med en høj faglighed, var der også plads til kulturelle oplevelser og sammenhold på turen.