VI AFHOLDER SOMMERCAMP 2020

BEMÆRK NY DATO:
MANDAG - TORSDAG I UGE 32

TILMELDING

Tilmeld dig SommerCamp 2020 - uge 32

Gå til tilmelding

ER DU VILD MED LANDBRUGSLIV, FÆLLESSKAB OG NYE OPLEVELSER? SÅ ER VORES SOMMERCAMP LIGE NOGET FOR DIG!

Sidste år afholdt vi en vellykket landbrugs-SommerCamp, og denne succes gentager vi igen i 2020. Grundet Corona har vi i år valgt afholde årets SommerCamp i uge 32.

Check ind på skolen, der er en af Danmarks største landbrugsskoler, og som er placeret ved den gamle herregård, Lundbæk, ved Limfjordens bred. På Campen bor du på skolen fra mandag morgen til torsdag aften. Alle måltider og drikkevarer er inkluderet i prisen, ligesom undervisning og aktiviteter.

HVEM KAN DELTAGE?

Alle friske mennesker – drenge som piger – fra 12 til 16 år kan deltage i SommerCamp.

PROGRAM

Hver dag vil der være planlagt et helt nyt og spændende program, der indeholder udfordringer til hovedet såvel som til fysikken. Vi vil blandt andet besøge landbrug og udforske naturen omkring os der tæller; marker, enge, skov og fjord.

Torsdag afslutter vi ugen sen eftermiddag, hvor forældre og søskende er inviteret til aftensmad og afslutning.

Vi er stadigvæk i gang med at planlægge og fastlægge det fulde program. Så hold øje her på siden og på Facebook, hvor vi løbende opdaterer programmet.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Prisen for at deltage i årets SommerCamp inkl. kost, logi, t-shirt, drikkedunk og alle aktiviteter er 1.250 kr. pr. deltager.

Alle deltagere skal medbringe:

  •  Sovepose og liggeunderlag
  • Praktisk tøj og sko til udendørs brug
  • Indendørs sportstøj og sko
  • Evt. fiskestang

TID OG STED

SommerCampen foregår i uge 32 fra mandag den 3. august 2020 til og med torsdag den 6. august 2020. Alle deltagere indlogeres på Nordjyllands Landbrugsskole, Halkærvej 3, 9240 Nibe.

Afstand til Aalborg :          20 km.
Afstand til Limfjorden:      100 m.
Afstand til mark og skov:     0 m.

VI GARANTERER

Der er garanti for, at Campens deltagere er trætte efter de fire dage og skal bruge fredagen på at vaske tøj. Vi garanterer ligeledes, at alle deltagere bliver klogere på natur, landbrug og fødevarer.

FOR FORÆLDRE

De unge modtager alle fire dages undervisning og deltager i aktiviteter med vores lærere og enkelte ældre elever. Skolens nattevagt holder også et vågent øje med de unge. Der er naturligvis nultolerance overfor rygning og  alkohol. Vi serverer sund og god mad – og de unge kommer ikke til at sulte.

Hvad med Corona?

Skulle det værst tænkelige ske, at Corona sætter en stopper for vores SommerCamp, så får ALLE naturligvis refunderet deres billet (1250 kr.)