Nyt fra Lundbæk

Ekstraordinær stor interesse for årets SommerCamp på Lundbæk

Mandag den 26. juni slår Nordjyllands Landbrugsskole dørene op til årets SommerCamp. Det er første gang, Nordjyllands Landbrugsskole afholder SommerCamp, for alle unge mellem 12 og 16 år og opbakningen hertil har været enorm.

83 friske unge mennesker har sikret sig billetten til årets SommerCamp på Lundbæk – et antal der overstiger alle forventninger, mener Forstander Erik Poulstrup: ”Det er fantastisk. Vi er så stolte over, at så mange unge mennesker at valgt at tilbringe en uge af deres sommerferie her på Lundbæk. Vores arbejdsgruppe har planlagt et fantastisk program og jeg er sikker på at alle 83 deltagere får en uforglemmelig oplevelse her på Lundbæk”.

Forude venter deltagerne fire sjove og spændende dage der indeholder alt fra fysiske aktiviteter og udfordringer, til socialt fællesskab og hygge. David Jensen, der er tovholder for året SommerCamp åbner op for en brøkdel af programmet: ”Vi har planlagt alt fra gårdbesøg og traktorkørsel til besøg i den lokale is-butik. Vi glæder os helt vildt, til at tage imod alle deltagerne mandag morgen kl. 8:00”.

SommerCampen skydes i gang mandag morgen kl. 8:00 og afsluttes torsdag kl. 16:00, hvor alle forældre er inviteret til Helstegt Pattegris på Lundbæk.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Forstander Erik Poulstrup på 98 35 18 00.