Lundbæk leverer et højt niveau til eksamen på akademiniveau

På ni måneder har Lundbæk undervist og indstillet 106 eksaminander til eksamen på akademiniveau, og resultatet af har været imponerende.

Nordjyllands Landbrugsskole har videreudviklet på skolens styrkeposition indenfor undervisning i landbrugsledelse og økonomi, samtidig med at bl.a. skolens Agrarøkonomer er blevet uddannet og undervist ekstraordinært på akademiniveau og resultatet herfra er nu klart.

”Vi har sendt 106 eksaminander til eksamen på akademiniveau og vores elever er komme ud med et gennemsnit på 7,53 hvilket er ekstremt flot. Eleverne har været til eksamen til følgende fag;

  • Organisation og arbejdspsykolog,
  • Projektstyring i praksis,
  • Ledelse i praksis,
  • Erhvervsøkonomi
  • Og andre økonomi- og ledelsesfag

I faget Projektstyring i praksis har karaktergennemsnittet eksempelvis været på et ekstraordinært højt niveau, nemlig på 10,1. Seneste hold elever der skrev hovedopgave på den fulde akademiuddannelse i ledelse modtog karakterer med et gennemsnit på 8,7 – og ingen dumpede. ”Vi er meget stolte og tilfredse med beviserne på, at vi har så høj kvalitet i lederuddannelserne” udtaler forstander, Erik Poulstrup.

Undervisning foregår som et miks mellem klasseundervisning med interne og eksterne undervisere, og besøg på virksomheder. Både vores produktionsledere og agrarøkonomer er særdeles tilfredse med dette ekstra tilbud, og de er selv klar over, hvor vigtigt det er at have kvalifikationer indenfor ledelse, når man skal gøre karriere indenfor landbruget og/eller være selvstændig.

Næste hold Agrarøkonomer starter til september 2018 – vi holder infomøde i maj måned – følg med på hjemmesiden og de sociale medier.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Forstander Erik Poulstrup
Mail: erp@njylls.dk
Tlf.: 98 35 18 00.