Sammenhold

Nærvær, medansvar og en positiv indstilling

Vi vil gerne sammen med dig skabe en god skole og et miljø, hvor både du som elev og vi som personale er glade for at være. Vi vil gerne være en skole, der giver dig mulighed for at skabe venskaber for livet. Når så mange unge skal bo sammen og have dagligdagen til at fungere, er der nødt til at være nogle fælles regler og retningslinjer. Regler og retningslinjer behøver ikke at være kedelige og negative.

Nærvær betyder, at du er tilstede både i undervisningen, men også i samværet med dine kammerater på skolen.

Medansvar betyder, at du sammen med os tager ansvar for skolens bygninger og inventar, for dig selv og for dine medstuderende, og at du gør dit bedste for at overholde skolens regler, og at du fremfor alt kommer til os, hvis du eller dine kammerater får problemer.

Positiv indstilling betyder, at du i dit samvær med skolens andre elever og personale er åben og fordomsfri, og at du deltager aktivt og positivt i de forskellige arrangementer både i skoletid og fritid.