Naturforvaltning, biodiversitet, strategi og organisering

Naturforvaltning, biodiversitet, strategi og organisering

AMU-mål: 49763 - Naturforvaltning 1, biodiversitet
AMU-mål: 49764 - Naturforvaltning 2, organisering og management
AMU-mål: 49765 - Naturforvaltning 3, strategi

Med naturforvaltningskurset får du mulighed for at blive efteruddannet som naturforvalter. Gennem et forløb bestående af i alt 3 moduler á to dage, opbygger du viden og en helhedsforståelse af, hvordan optimering af din indsats som naturforvalter kan sikre gode forhold for biodiversiteten, samtidig med at du kan få en praktisk og enkel hverdag – med gode forhold for dine dyr, hvor økonomi og tidsforbrug hænger sammen. Kurset afholdes som et AMU-kursus.

Efter gennemførelsen af de tre moduler, vil det være muligt, at deltage på Naturforvaltning, ajourføring, som er et 1-dags kursus.

De tre moduler er planlagt i følgende perioder:

Modul 1: 25.-.26. juni 2024

Du får kendskab til begrebet biodiversitet, indikatorerne for biodiversitet og status på biodiversitet, de vigtigste naturtyper og deres kendetegn, hvordan der kan indhentes viden om naturarealers naturværdi, forskellige græsningsdyrs effekt på naturarealers biodiversitet, regler for beskyttede naturtyper og tilskudsordninger for naturpleje. Du kan som naturforvalter: – Indhente viden om naturarealers naturværdi – Vurdere arealers naturværdi ud fra simple indikatorer – Prioritere og optimere tiltag på naturarealer til gavn for biodiversiteten – Vælge græsningssystemer og græsningsdyr ud fra vurdering af fordele og ulemper ved forskellige græsningsdyr – Vurdere om naturforvaltningsindsatsen giver størst mulig værdi for biodiversiteten.

Du tilmelder dig her.

Modul 2: 15.- 16. januar 2025

Du får kendskab til de vigtigste forhold omkring græssende dyr på naturarealer, dyrevelfærd, typiske sygdomme, regler og krav der gælder ved hold og flytning af græssende dyr på naturarealer, naturarealers egnethed til afgræsning med forskellige dyreracer, rådgivningstilbud om naturforvaltning, tilskudsordninger omkring pleje af græs- og naturarealer, kontraktlige forhold ved forpagtning- og græsningsaftaler og forskellige samarbejdsformer og partnerskaber omkring naturforvaltning. Du kan som naturforvalter: – Organisere og styre naturforvaltning med græssende dyr, – Vurdere dyrenes trivsel og sundhed – Vurdere valg af kontrakter- og aftaleforhold omkring naturforvaltning – Vælge de for biodiversiteten, dyr og økonomi optimale græsningsarealer, græsningstryk og græsningsform – Forestå arbejdsopgaver med hold og flytning af græssende dyr på naturarealer – Ansøge om tilskudsmidler fra ordninger vedrørende naturpleje.

Du tilmelder dig her:

Modul 3: 24. – 25. juni

Du får kendskab til forhold omkring naturpolitik, barrierer for mere biodiversitet, vilkår og muligheder for naturforvaltning som forretningsområde, økonomi og muligheder for indtjening ved naturforvaltning, markedsføringsaktiviteter for producerede varer, afsætningsformer og -kanaler. Du kan som naturforvalter: – Tilrettelægge og gennemføre naturforvaltning som forretningsområde til gavn for biodiversiteten – Udarbejde forretningsstrategi for naturforvaltningen til gavn for biodiversiteten – Planlægge og lede en naturforvaltning til gavn for biodiversiteten. – Anvende nytteværdien af naturforvaltningen i markedsføring af produkter og ydelser – Etablere og udvikle naturforvaltning på baggrund af en ressourceorienteret strategi til gavn for biodiversiteten – Varetage den overordnede økonomiske styring af naturforvaltning.

Du tilmelder dig her.

Naturforvaltning, ajourføring 26. juni 2025

Du lærer, med udgangspunkt i allerede kendte naturforvaltningsmetoder, i forbindelse med naturforvaltning at anvende den nyeste viden inden for naturarealers naturværdi og tiltag på naturarealer til gavn for biodiversiteten. Du kan, med udgangspunkt i allerede kendte arbejdsmetoder for organisering og styring af naturforvaltning med græssende dyr, i forbindelse med naturforvaltning anvende den nyeste viden angående naturarealers egnethed til afgræsning med forskellige dyreracer, dyrevelfærd, klimaaftryk, tilskudsordninger og aftaleforhold omkring naturforvaltning. Du kan, med udgangspunkt i allerede kendte strategier for naturforvaltning til gavn for biodiversiteten, ved tilrettelæggelse af naturforvaltning anvende den nyeste viden omkring naturpolitik, naturforvaltning som forretningsområde, forretningsstrategier for naturforvaltning og deltagelse i ERFA-netværk.

Du tilmelder dig her.

PRISER

Prisen for et 2-dags kursus er kr. 416,- .

Prisen for et 1-dags kursus er kr. 208,-.

Personer med en videregående uddannelse, skal som udgangspunkt betale fuld deltagerbetaling (kr. 1.130,88,- for 1-dags kursus og 1.984,25,- for 2-dags kursus) på AMU-kurser. Der kan ikke søges VEU- godtgørelse. Dog kan personer med en videregående uddannelse, som er mere end 5 år gammel, og ikke har været anvendt de seneste 5 år, deltage på almindelige vilkår og pris (kr. 208,- pr. dag) og dermed søge VEU-godtgørelsen. Du kan læse nærmere om reglerne HER

Til naturforvaltningskurserne modul 1-3 kommer der ekstraudgifter til forplejning, overnatning og feltekskursion på ca. kr. 1500,-, hvis man efter eget ønske bor på enkeltværelse vil der ligeledes blive faktureret kr. 200,- for eneværelse.

Til naturforvaltningskurset, ajourføring kommer der ekstraudgifter til forplejning på kr. 200,-. Der er som udgangspunkt ikke overnatning i forbindelse med kurset.

Der kan søges om VEU godtgørelse på kr. 940,-. pr. dag. Du kan læse mere om VEU-godtgørelse HER

KOST OG LOGI FOR KURSISTER

Hvis du har mere end 120 km i samlet transport tur/retur til Lundbæk, er du berettet til at bo på skolen og få kost og logi gratis, hvis vi har flere værelser ledige. Som udgangspunkt vil det være enkeltværelser man indkvarteres på, men til tider er der fuldt hus, hvorfor indkvarteringen kan foregå på et delt dobbeltværelse. Sengelinned, håndklæder og rengøring er inkluderet.

På skolen findes flere fællesrum med mulighed for at se TV og spille billard. Endvidere har vi en sportshal, hvor der er mulighed for at dyste i eksempelvis fodbold og badminton. Vi har også et helt nyt motionsrum, hvor du både kan spinne, løbe og løfte vægte. På skolen er der adgang til trådløst internet.

Tilmelding sker via Voksenuddannelse.dk

Tilmelder du dig til et modul, er du ikke automatisk tilmeldt de efterfølgende moduler, så HUSK, at tilmeld dig alle modulerne.

Ved afmelding eller udeblivelse til kurser gælder følgende:

Ved framelding af en kursist mindre end en uge før start, faktureres det fulde beløb for deltagelsen på kurset.

Tilmelding til Naturforvaltningskurserne modul 1-3

Kurserne afholdes på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk

Naturforvaltningskurset, modul 1 - afholdes i perioden 25.-26. juni 2024. Kviknr. 83140124m1n4 - direkte link findes længere nede.

Naturforvaltningskurset, modul 2 - afholdes i perioden 15.-16. januar 2025. Kviknr. 83140125m1n2 - direkte link findes længere nede.

Naturforvaltningskurset, modul 3 - afholdes i perioden 24. - 25. juni 2025. Kviknr. 83140125m1n3 - direkte link findes længere nede.

Naturforvaltningskursus, ajourføring - afholdes den 26. juni 2025. Kviknr. 83140125m1n4 - direkte link findes længere nede.

Find andre kurser på Voksenuddannelse.dk - direkte link findes længere nede.

Naturforvalter, modul 1 Naturforvalter, modul 2 Naturforvalter, modul 3 Naturforvalter, ajour Voksenuddannelse.dk

Nyttige links til Naturforvalter - ajourføring

Nedenstående er eksempler på Mineral Bolus

Specialfoder Mineraler og vitaminer Katalog

Nyttige links til Naturforvalter - ajourføring

PFOS kvæg

News - Fødevarerstyrelsen Fluorstoffer

Nyttige links til Naturforvalter - ajourføring

Tilskud ulvesikkert hegn

Tilskud til ulvesikring Ulvesikring

Tilmelding og yderligere information

Dorte Camin
AMU
96716276
dc@njylls.dk