Erhvervs Grund Uddannelsen varer 2 år og kan forlænges med et år. EGU-vejlederen udarbejder sammen med Nordjyllands Landbrugsskole og den unge en uddannelsesplan. Ved hold på 8 elever og derover oprettes selvstændige EGU-hold, ellers undervises EGU-eleverne til dels sammen med elever i ordinær landbrugsuddannelse.
EGU forløbet veksler mellem praktik og skoleophold. Mellem 20 og 40 uger kan være undervisning på Nordjyllands Landbrugsskole, hvor noget af undervisningen vil forgå som praktikundervisning hos landmænd. Under skoleopholdet og i den praktiske undervisning får eleven skoleydelse.
Uddannelsesaftalen for den lønnede praktik udfærdiges af EGU-Vejlederen. Uddannelsen kan starte i praktik.
Indhold:
Under skoleopholdet får eleven kendskab til normal praksis indenfor produktionsgrenene svin, kvæg, planter og maskiner. Desuden kendskab til de forskellige sammen- hænge der er mellem forskellige produktioner som er på en landbrugsbedrift.
Eleven får mulighed for at erhverve sig traktorkørekort, førstehjælpsbevis og malkebevis under skoleopholdet på Nordjyllands Landbrugsskole. Undervisningen vil foregå i stalden, i værkstedet, i marken og på klassen. Desuden arbejder eleverne med forskellige emner i småprojekter.
Uddannelsesbevis:
Når eleven er færdig udstedes et uddannelsesbevis og eleven kan arbejde ved landbruget med husdyr- og planteproduktion, som Landbrugsmedhjælper.