Mulighed for kost og logi på Lundbæk
Opholdet giver mulighed for at deltage i Lundbæks kostskoleaktiviteter (fællesarrangementer ekskursioner o.l.).
Nordjyllands Landbrugsskole udbyder et 40 ugers grundforløb som udover det fælles grundforløb i dyr-, planter og natur, også tilbyder ekstra undervisning i forskellige grundfag.
Eleverne har mulighed for at være kostskoleelev på Nordjyllands Landbrugsskole, ligeledes er der også mulighed for at være dagelev under skoleopholdet.
Hvorfor vælge Agro 40 frem for et 20 ugers grundforløb
• Et års ophold i et kostskolemiljø, med mulighed for socialt samvær med andre unge og undervisere i et andet miljø end ”folkeskolen”.
• Mere praktik på et landbrug, for at være bedre rustet til at få en praktikplads senere.
• Undervisning i grundfagene Engelsk, Dansk, Naturfag og Matematik og mulighed for at gå til eksamen på et F-niveau. Det gør at man er bedre rustet til det kommende hovedforløb, eller kan få merit for fagene ved start på en anden uddannelse.
• Længere tid til at blive afklaret omkring uddannelsesvalg. Praktik:
Hver mandag bruges på praktik på et selvvalgt landbrug. Der laves en plan for hvad der læres på praktikstedet, og eleven indhenter informationer m.m. som benyttes i den daglige undervisning. Der laves logbog for at beskrive hvad der læres. Ugeopgave:
Eleverne har en afleveringsopgave hver uge. Afleveringerne kan være et produkt eleven har fremstillet i værkstedet, en fremlægning eller en skriftlig opgave. Ugeopgaverne kan stilles i både landbrugsfag og grundfag. Grundfag:
Hvert grundfag har 2-4 timer hver uge og grundfagene forsøger at inddrage landbruget så meget som muligt, når der udarbejdes opgaver. Tværfaglige projekter: Der undervises i fagopdelte områder som landbrugsfag (husdyr, teknik, planter m.m.) og i grundfagene (matematik, dansk, engelsk og naturfag). Hele skoleforløbet er derudover bundet sammen af fire større tværfaglige temaer som inddrager både landbrugsfag og skolefag. Eleven udarbejder således fire projekter som samler deres fag og inddrager erhvervsfaglige problemstillinger. De fire temaer er som følger:
1. Værkstedet Formål: At lære at være på et værksted og begå sig – ”hvordan gør man ting”.
Fagområder: Værkstedsteknik, arbejdsmiljø, førstehjælp og brand, kommunikation + grundfag (matematik, dansk, naturfag og engelsk).
Indhold: Opgaven kunne være at reparere (eller vedligeholde) en bestemt landbrugsmaskine. Eleven skal derefter sammensætte sit eget værksted til at udføre denne opgave. Deres ugentlige praktikdag kunne indeholde en beskrivelse af landmandens værksted og et interviewer med ham – hvad er det for nogle arbejdsopgaver du laver i det værksted ?
2. Mark Formål: At lære hvad jorden kan bruges til og hvilke arbejdsopgaver der er året rundt
Fagområder: Naturfag, dansk, engelsk, planter, teknik
Indhold: På baggrund af praktiksted eller hjemegn laves en analyse af jorden. Der laves beskrivelse af årets gang for denne mark. Der beskrives hvilke maskiner der skal i brug, skal der hegnes m.m. Forhåbentlig kan der laves ”egnsgrupper” med forskellige afgrøder : majs, kartofler m.m.
3. Stald Formål: Opnå kendskab til staldens indretning og dyrenes. Inddrage matematik og engelsk i en praktisk sammenhæng.
Fagområder: matematik, husdyrfag, engelsk, naturfag.
Indhold: Eleverne vælger et staldafsnit hvor de måler alle relevante mål. De tegner i målestoksforhold og laver en staldmodel og vurderer dyrevelfærd i systemet.
4. Bedriften
Formål : Få et indblik i det daglige arbejde i en stald og årets gang i staldarbejdet.
Fagområder: Landbrugsfagene (primært husdyr), engelsk, matematik.
Indhold: Eleverne observerer brunst (video + billeder), beskriver fodring, vejer foder af og beregner på det, beregner foderindhold i plansiloer.
Kostskolemiljø
For at få mest ud af Agro 40 opholdet anbefaler vi at eleven bor på skolen og deltager i skolens aktiviteter udenfor skoletid. Ønsker eleven at bo hjemme er der også mulighed for at spise på skolen.
Økonomi
Kost og logi beløber sig til 2500 kr. pr. mdr. Udover kost og logi dækker beløbet diverse materialer og mindre ekskursioner. Ønsker man ikke at bo på skolen er prisen 860 kr. for kost. Der er muligt at der i foråret 2011 planlægges en mindre udlandstur for eleverne. Denne betales separat og skolen informerer i god tid om denne udgift.
Eksamen Agro 40 forløbet afsluttes med en grundforløbseksamen og eleverne opfordres desuden til at gå til eksamen i de fire grundfag på et F-niveau.